Kære have lejere
Som alle ved, skal vi flytte hjem senest den 31. oktober. Husk at lukke for vandet og tømme rørene fra vej mod hus, så der ikke kommer vandskader i husene.
Præmier i medlemslotteriet
Der er stadigvæk nogen der mangler at hente deres præmier, de kan hentes i kontortiden
Kontor åben
Sidste kontor åben er den 17.10.
Torsdagsbar
Da der i år desværre ikke er Halloween aften, bliver årets sidste torsdagsbar den 31. oktober. I den anledning disker vi op med lidt ekstra hygge og smider ”noget” på grillen. Alle er velkomne og ”menuen” er gratis.
Bemærk, baren har åben alle torsdage i oktober fra kl. 16.30 til kl. 19.00.
Huller i vejene
Husk at få lappet de huller, der er ud fra jeres have.
Hæk/Ukrudt.
Selv om sæsonen er ved at være slut, skal ukrudt stadig fjernes, hækken klippes (senest 15 oktober) og træer beskæres.
Der skal minimum være 4.2m i fri højde på vejene under træerne.
Nye lejere
Have 111 har fået nye lejere, velkommen til Granly.
Storskrald
Lørdag den 12.10. klokken 8 – 11.30 er der igen containere på trailerpladsen.
Denne gang kan I komme af med stort set alt, dog ikke elektronik og kemikalier. Der vil stå mandskab på pladsen til at guide jer.
Ring til Mini på 25 395426, hvis I af helbredsmæssige grunde ikke selv kan få affaldet til trailerpladsen.
Plante-bytte-dag
Lørdag den 19.10 kl 14 er der plante-bytte-dag på p-pladsen ved Granlyst. Nærmere info kommer på FB.
Generalforsamling 2025.
I kan godt sætte kryds i kalenderen til næste års generalforsamling. Datoen er den 8.2.25 klokken 13 i Ringparkens beboerhus.
Vinteråben
Søndag den 24.11 klokken 13-15 er der gløgg og æbleskiver i Granlyst. Vel mødt😊
Mange efterårshilsner fra bestyrelsen.