Nyhedsbrev Juli 2022

Kære havelejere

Så kom sommervejret endelig og det er vi mange der har glædet os til, men det kan
også give meget tørstige haver. Det kan anbefales at investere i en regnvandstank til
opsamling af vand på de våde dage. Der er til mange vandinger i sådan en. De behøver
ikke at være dyre. Man kan få en 210 liter tank til under 300 kr.

Pinsemorgen:

Pinsemorgen gik som forventet super godt,
Der var ca. 75 personer, der kom og hyggede sig med morgenmad og en lille en.
Stort tak til musikerne for at lave en dejlig stemning. -Og stor tak til festudvalget
for igen at have lavet et fantastisk arrangement.

Hækklipning:

Husk at alle hække skal klippes inden udgangen af juli måned.
Hækken ud mod vejen skal dog klippes 2 gange i år. Første gang inden udgangen
af juni. Hækken ud mod vejen max må rage 30 cm. ud fra skellet.

Storskrald:

Man kan komme af med sit haveaffald d. 2. juli på trailerpladsen. John vil stå på pladsen og tage imod jer alle. Obs. haveaffaldet må max være 1 meter langt.

Fugleskydning:

I forbindelse med fugleskydning som foregår den 23. juli, vil bestyrelsen i ugerne op
til arrangementet komme rundt i haverne og sælge lodder. Lodder kan også købes i
torsdagsbaren.
Skytterne køber ret til at skyde på selve dagen. Til hvert skud skytterne afgiver,
knyttes til 1 vilkårligt lod. Det lod, som er knyttet til det skud der nedlægger fuglen,
bliver den nye fuglekonge/dronning. Der vil også være sidepræmier, som kan vindes i
forbindelse med nedskydninger af dele af fuglen.
Når arrangementet starter, henter alle sidste års fuglekonge/dronning i dennes have
og fuglekongen/dronningen blive kørt i karet til foreningshuset fulgt af alle deltagerne til fugleskydning. Sidste år fuglekonge/dronning skal skyde det første skud.

Ræveskydning:

Til børnedagen den 24. juli bliver sidste års rævekonge/dronning hentet og kørt i karet og igen fulgt af alle deltagerne til foreningshuset. Der er så indskrivning for alle
de børn, som skal skyde. På børnedagen skyder børnene og den, som skyder ræven ned
bliver foreningens nye rævekonge/dronning. Til børnedagen er der tradition for aktiviteter for børnene, det kan være f.eks. være en hoppeborg, og tombolaerne kører
igen, som til fugleskydning.
Begge dage er der opsat pølsevogn med salg af pølser, ribbenssandwich mv. Der er
selvfølgelig også mulighed for, at købe drikkevarer i baren.

Haveudtagning:

Den 18. juni 22 var Vestervang på besøg og udtage 4 haver.
Stort tillykke til Haverne 10-128-406-515.
Havepræmierne kan hentes på kontoret om torsdagen i åbningstiden.
Brandforsikring/Sundhedskort:
Der er desværre stadigvæk en del, der mangler at vise deres Brandforsikring/Sundhedskort. Det er trist, vi skal bruge så megen energi på dette. Vil I venligst sende eller komme på kontoret i åbningstiden og fremvise dette.

Mange sommerhilsner fra bestyrelsen

HF Granly

H/F Granly er grundlagt 1951
– en haveforening med smukke haver, masser af glade havelejere, stort sammenhold og masser af aktiviteter.

Med venlig hilsen

Formanden

Favorit nyheder
Hurtig links