Kære have lejere
Sankt Hans den 23. juni 2025
Vi håber, du har lyst til at fejre Sankthansaften i Granly.
Vi mødes på trailerpladsen kl. 19.15. I år vil båltalen blive holdt af lærer og politiker Anna Bondo. Hun taler kl. 19.30
Bålet tændes kl. 20.00.
Der vil være salg af drikkevarer.
Brænde til bålet
Hvis I har noget brændbart til bålet, kan I skrive til Dean på mail@hfgranly.dk
Fælles havearbejdsdag i Granly
Søndag den 4.5.25 afholdt vi vores første fælles havearbejdsdag, og sikke en fornøjelse. Der var 40 fremmødte, flere med to fra samme have, og der blev arbejdet så effektivt og i en meget hyggelig stemning. Tak for alle jer, og jeres gode arbejde og humør. Vi glæder os til en ny omgang søndag den 3.8.25, hvor det er 100, 400 og 600 vejene, der skal møde op kl. 9 – 13. Indkaldelse kommer omkring Sct. Hans.
Storskrald:
Der er storskrald den 28.juni kl. 8.00 – 11.30. Som sidste gang, kan I aflevere haveaffald i vores container på renovationspladsen.
Kontoret
Kontoret er åbent torsdag i lige uge fra kl. 17.30 – 18.30.
Pinsemorgen
Husk alle er velkomne i Granlyst pinsemorgen, den 8. juni kl. 8 til gratis morgenmad, musik, sang (Merete og Finn) og amerikansk lotteri. Indbydelse er sendt ud.
.
Nye lejere
Velkommen til vores nye lejer i have 503.
Haveudtagning
Søndag den 15.6 kommer Roarsgave haveforening på besøg. De vil blive guidet rundt af Evy og Dean om formiddagen. Hvis jeres låge står åben, kan I få besøg. Hvis I ikke har en låge, og ikke ønsker besøg, kan I skrive til bestyrelsen på mail@hfgranly.dk. Det er kun vores gæster, der bedømmer haverne.
Ukrudtsrunde
I uge 22 gik vi første ukrudtsrunde. De fleste haver ser skønne ud, vi har en flot koloni. Men der er også nogle, der har fået brev. Derfor vil vi bede jer tjekke jeres postkasser. Desværre er der også haver, hvor postkassen mangler eller er uden nummer. Bring venligst dette i orden – tak.
Næste og sidste runde i denne omgang er i uge 24.
God sommer og mange hilsner fra bestyrelsen.