Nyhedsbrev Maj 2026

 

Kære have lejere

Fælles havedag

Endnu en vellykket og meget effektiv havedag har I givet Granly. Tusind tak for jeres flotte og positive indsats, her er blevet så flot.

Næste fælles havedag er den 21.6 og med deltagelse af vejene 400, 500 og 600. Indbydelse kommer i juni. Bemærk at indbydelsen udsendes til alle, men gælder kun de tre ovennævnte veje.

75-års fødselsdag

Første fejring af Granlys 75-års fødselsdag fandt sted den 13.4.  og med deltagelse af cirka 100 mennesker. Det var en rigtig dejlig dag, og vi glæder os nu til festen den 29. august. Tilmeldingen er åben og billetter kan købes i baren eller på kontoret.

Folkeregister adresse og brandforsikring

Fristen for at fremvise adresse og brandforsikring er overskredet, og de få, der mangler, vil nu blive opkrævet et gebyr, men skal selvfølgelig stadig fremvise begge dele.

Det er ligeledes et krav fra Roskilde Haveselskab (paragraf 3 stykke 4) at ALLE skal melde adresseændring til bestyrelsen, senest en uge efter flytning til ny adresse.

Ukrudtstur i uge 21, fra den 18.5.26

  • Husk at fjerne ukrudt i hæk mod vejen og mod din nabo.
  • Husk at lappe huller i vejen foran din grund.
  • Sørg for at din postkasse er i orden og med navn på
  • Hække og træer skal være i rigtig bredde og højde

Medlemslotteri

Første udtrækning var 30/4 – resultatet kan ses i udhængs skabene og i torsdagsbaren.

Pinsemorgen 24.5
Traditionen tro byder foreningen til morgenkaffe og et rundstykke med smør, ost mm., samt en lille skarp eller en øl/vand. Det er gratis at deltage. Merete og Finn kommer og spiller.
Vi har amerikansk lotteri, hvor I kan vinde et orgie af blomster.
Vi håber, I vil møde op og få en hyggelig morgen/formiddag i godt selskab.

Det hele starter klokken 8.  Arrangementet er røgfrit indtil klokken 10, hvor der må ryges i baren.

Plantebytte dag

Havegruppen arrangerer plante-bytte dag søndag den 17.5 kl. 10 på pladsen foran Granlyst. Formålet er at dele overskudsplanter med andre i Granly. Du behøver dog ikke selv have planter med, men må gerne dukke op og få gratis planter for et sødt tak😊.

Loppemarked

I weekenden den 2. og 3. maj holdes der loppemarked ved Granlyst, begge dage fra kl. 10 – 15. Se yderligere oplysninger på FB

Haveudtagning

I år skal vi have besøg af Rørmosen, så de kan kåre vores mest spændende haver. Det er selvfølgelig frivilligt, om man vil være med i bedømmelsen. Hvis lågen er åben (hvis man altså har en låge), kan I få besøg. Det er også muligt at melde fra via mail til mail@hfgranly.dk

Datoen for udtagningen kommer senere, når vi har aftalt med Rørmosen.

Reparation af huller

Det går simpelthen så godt med vores veje. Tak for jeres indsats og fortsæt det gode arbejde. 😊

Kørsel i Granly

Desværre har vi i øjeblikket alt for mange ”gæster”, der kører alt for stærkt på vores veje. Håber I stadig vil være med til at stoppe dem, der kører mere end 10 km! Vi vil få udbedret vores bump, da flere af dem er blevet for lette at køre over. Der vil blive renset for grus, så fliserne under bumpene igen kommer til syne.

Bordtennis

Vores bordtennisbord er nu gjort rent, bat og bolde er indkøbt og ligger til udlån i biblioteket. Så kom i gang med et sjovt spil. Husk at lægge bat og bolde retur, tak

Frivillige

Vi mangler frivillige, både til baren og til vores forskellige arrangementer. Så vil du give et nap med, må du meget gerne skrive dig på listen på kontoret eller i baren. Du må også meget gerne tilmelde dig på hjemmesiden.

Kaffesalon

Har du tid og lyst til en snak og en kop kaffe eller te og saft til børnene, er der kaffesalon i Granlyst torsdag den 11.6 kl. 15.30 til 16.45. Det er et røgfrit arrangement.

De bedste hilsner fra bestyrelsen

 

HF Granly

H/F Granly er grundlagt 1951
– en haveforening med smukke haver, masser af glade havelejere, stort sammenhold og masser af aktiviteter.

Med venlig hilsen

Formanden

Favorit nyheder
Hurtig links