Kære have lejere
Som alle ved, skal vi flytte hjem senest den 31. oktober. Husk at lukke for vandet og tømme rørene fra vej mod hus, så der ikke kommer vandskader i husene.
Præmier i medlemslotteriet
Der er stadigvæk nogen der mangler at hente deres præmier, de kan hentes i kontortiden
Kontor åben
Sidste kontor åben er den 30.10.25.
Torsdagsbar
Året sidste torsdagsbar er den 30. oktober. I den anledning disker vi op med lidt ekstra hygge og smider ”noget” på grillen. Alle er velkomne og ”menuen” er gratis.
Bemærk, baren har åben alle torsdage i oktober fra kl. 16.30 til kl. 19.00.
Huller i vejene
Det går stadig godt med at få lappet huller i vores veje😊. Nu kommer den våde tid, så fortsæt endelig, regnen laver mange huller. Man behøver ikke altid at hente grus, men kan skrabe lidt omkringliggende grus ned i hullet igen. Når skuffejernet så alligevel er i gang, vil vi bede jer rense jeres del af vejen (til midten) for ukrudt. Vejen hører med til haven, rent pasningsmæssigt.
Hæk/Ukrudt.
Selv om sæsonen er ved at være slut, skal ukrudt stadig fjernes, hækken klippes (senest 15 oktober) og træer beskæres. Husk også at fjerne ”forkerte vækster” i hækken og under hækken. Der må kun være hæk. Det gælder også blomster, jordbærplanter m.m., de må være i haven, ikke i hækken.
Der skal minimum være 4.2m i fri højde på vejene under træerne.
Nye lejere
Haverne 331 og 504 har fået nye lejere, velkommen til Granly.
Haveaffald
Lørdag den 25.10. klokken 8 – 11.30 er vores container igen åben for haveaffald.
Lær om kompost
Kirstine fra have 227 indbyder til sæsonens sidste fyraftensmøde. Temaet er kompost, og der er allerede sendt indbydelse ud, både på FB og som mail. Arrangementet finder sted søndag den 5.10.25 kl 16 i Kirstines have.
Generalforsamling 2026.
I kan godt sætte kryds i kalenderen til næste års generalforsamling. Datoen er søndag den 1.2.26 klokken 13 i Ringparkens beboerhus.
Mange efterårshilsner fra bestyrelsen.



